Lean Specialist
Lean Specialist – 5 dage + eksamensdag!
Lean Specialist uddannelsen er en overbygning på vores uddannelse til Lean Manager (se adgangskrav nedenfor).
Lean Specialist er et 5-dages forløb med fordybelse i udvalgte emner. Dagene kører på et mere teoretisk niveau end vores ellers meget praktiske tilgang til Lean.
Her får du Danmarks bedste uddannelse i Lean! Ingen anden uddannelse i Danmark tilbyder det samme høje faglige niveau! Certificeret skriftlig eksamen.
Adgangskrav til uddannelsen som Lean Specialist
Lean Specialist er for dig der allerede anvender Lean i praksis. Enten har du en uddannelse som Lean Manager eller du har arbejdet intensivt med Lean igennem flere år.
Kan du ikke opfylde ovenstående krav, så ring til os, så vi kan få en snak om, hvad dine forudsætninger for deltagelse er og hvordan vi kan klæde dig på, så du får de nødvendige forudsætninger.
Dit udbytte!
Du bliver uddannet "Lean Specialist", og du får landets bedste Lean uddannelse. Så enkelt er det!
Du bliver i stand til at tilrettelægge og gennemføre en Lean implementering i enhver organisation.
Indhold på de 5 dage
Dag 1: Avanceret Værdistrømsanalyse:
- Udvælgelse værdistrøm – herunder produktfamilie.
- Værdistrømsanalyse ved hjælp af A-, H- og V-teknikker
- Diverse beregninger – takttider, flaskehalse, balancering, gennemløbstider
- Design af fremtidsflow
- eVSM
Dag 2: QRM (Quick Response Manufacturing):
- QRM er et værktøj til at håndtere produktkompleksiteten i mange organisationer. Et værktøj til at planlægge og styre de mange produkter og leverancer, som ikke fylder meget i ordrebogen, men som er vigtige for den samlede forretning
- QRM anvendes med stor succes i både administrative processer og i produktion
- QRM afkorter gennemløbstiden markant
- QRM er et perfekt værktøj, når du har stor varians i ordreindgangen
Dag 3: Lean-værktøjer:
- Vi går i dybden med udvalgte Lean værktøjer. Du vælger 4 værktøjer ved tilmelding, som du gerne vil høre mere om. Vi garanterer, at du kommer i dybden med minimum 3 af de valgte værktøjer
- Dagen starter med fokus på værditankegangen og træning i at identificeres spild i egne og andres processer
Dag 4: Lean innovation:
- Alle organisationer arbejder med udvikling. Udvikling af produkter, processer, systemer mm
- Lean innovation handler om Lean i sådanne udviklingsmiljøer
- Lean og SCRUM
- Visualisering og projektplanlægning
Dag 5: Lean Executive Ledelse:
- Lean Audits
- Lean Coaching
- Lean Dialog
- Green Lean
Undervisere
Undervisere på Lean Specialist er Ann Møller Svenden, Egon Kjær, Peter Jahn, Kurt Hansen og Mikkel Smith. Vi henter de bedste eksperter ind til den enkelte undervisningsdag.
> Læs om Flexkom's undervisere
Deltagerbegrænsning
Maksimalt 16 deltagere. På alle dage vil der være minimum 2 undervisere.
Hjemmearbejde og eksamen
Du skal påregne hjemmearbejde. Du skal bl.a. læse bogen "Lean Innovation". Du skal ikke arbejde med dit eget projekt, som du gør i Lean Manager uddannelsen.
Undervejs skal du bl.a. arbejde med programmerne Visio og eVSM. Begge programmer kan anvendes som gratis prøveversioner. Vi har enkelte bærbare computere kursister kan låne. Du må derfor gerne have egen bærbar PC med.
Uddannelsen afsluttes med en 4 timers skriftlig eksamen baseret på en case-opgave. Opgaven evalueres af en ekstern censor. Består du eksamen, bliver du Certificeret Lean Specialist fra Flexkom Lean Akademi.
uddannelsesforløb
Prisen er kr. 24.800 + moms og inkluderer fuld forplejning på alle kursusdage.
10% rabat ved to eller flere deltagere fra samme virksomhed. Rabatten gives på hele fakturaen.
Evt. overnatning arrangeres på eget initiativ. Vi hjælper gerne!
Kursusdatoer og tilmelding
> Klik her for kursuskalender
> Klik her for at gå direkte til tilmelding (kursuskalender fremgår også af siden)
Uddannelsesbeskrivelse som PDF-fil
Download kursusbeskrivelse som Adobe pdf-fil.
> Lean uddannelse - Lean Specialist, uddannelsesbeskrivelse
Spørgsmål til Uddannelsen
Kontakt Flexkom Lean Akademi, hvis du ønsker yderligere information om uddannelsen.
Mail:
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
, tlf.: 50 211 411
Links
> Se kursusdatoer og tilmeld dette kursus
> Retur til kursusoversigten
> Retur til forsiden
